Beretning fra Zonemødet i Zone Vest den 28 sep. 2009
I alt 35 pers. forsamlet til Zonemøde hos Bramming Plast Industri a/s Vardevej 17 i Bramming.
11 af Zonens 15 klubber var repræsenteret. Fraværende var Esbjerg, Esbjerg Strandby, Brørup og Ribe/Skærbæk. Esbjerg klubberne var nok fraværende på grund af den vigtige fodboldkamp denne aften i Esbjerg.
Efter velkomsten gik vi i gang med det medbragte smørrebrød, samt øl og vand.
Første indlægger på mødet var Jesper Briks fra BPI. Han fortalte lovende om fabrikkens kunnen. Produktionen var næsten udelukkende emner fremstillet i skumplast. Emnerne var mangfoldige, og strakte sig fra stole til Frits Hansen til indlæg i værktøjskasser, sengebunde m.m. Produktionen foregik på fabrikker i Bramming og Polen. Sammen med salgskontoret i Sverige beskæftiger BPI ca. 450 medarbejdere. Efter 3 kvarters foredrag var der en ½ times rundvisning på fabrikken.
Herefter kom Knud Erik Schmidt fra cykelholdet Team Rynkeby Bramming afd. på banen. I en halv time underholdt Knud Erik os med årets cykelløb til Paris. Start med opvarmning til sæsonen med spinding, og i forår og forsommer med 3000 km cykeltræning inden man var klar til at køre årets Tour de France. I Bramming afd. som også indbefatter Esbjerg, var der 40 deltagere, plus service pers. For hver rytter kostede deltagelsen 10000,- som indbefattede cykel, tøj, forplejning overnatning m.m. Vi så billeder fra alle ugens 7 etaper indtil ankomsten i Paris. Der var mange kendisser med i løbet, og den mest kendte var nok statsministeren. Hele Team Rynkeby feltet indkørte mellem 3 og 4 mill. kr. som gik til børnecanserfonden.
Det var imponerende at høre om, og det var tydelig for alle, at det ikke var for tøsedrenge. Vi kunne godt have brugt ½ time mere på dette indlæg, men tiden var ikke til det.
Efter 5 min. strække ben pause fik Axel Gorrsen ordet, for at viderebringe nogle oplysninger til klubberne om Lions Quest.
Aftenen afsluttedes med et indlæg af Collette Bennedsen, assisteret af Axel Gorrsen. Collette er fra Haiti, men er dansk gift. Collette forsøger at skaffe midler til hjælp på Haiti.
Vi fik alle udleveret en orientering på skrift, og vi må nok erkende, at vi ikke kender nok til den fattigdom som findes. Haiti er verdens anden eller tredje fattigste land i verden. Her snakker man ikke om finanskrise, for man har ikke oplevet andet end fattigdom.
Hjælpen sendes gennem den Canadiske ambassade, som så uddeler pengene til nonneordener på Haiti gennem den derværende Canadiske ambassade. Collete poienterede meget kraftig, at alle indsamlede midler
Går ubeskåret til lokalbefolkningen. De tre projekttyper man kan støtte er. Microlån til etablering af små produktioner indenfor håndværk og landbrug. Podning af mangotræer, samt matrialer til podning af disse.
Det tredje er skole projekter ( bjergskoler ).
Og hvad får man for pengene. 23 stk microlån i alt 20000,-
Podning af mangotræer. 1 års ansættelse af en podegartner, som kan lære de lokale selv at gøre det
1 års drift af en bjergskole 20000,-
Det er ikke store penge der er nødvendige for at hjælpe nogen i rigtig nød.
Der blev på Zonemødet opfordret til at alle Zonens klubber inden jul bidrager med 2-3000,- pr klub.
På Zone mødet i feb. tager vi det så op igen, for at se om der er basis for en egentlig Haiti aktivitet i Zonen.
Mon der kan findes forslag til en mango kampagne på en eller anden måde.
Aftenen sluttede med oplysning om Zonemødet i feb. som er arrangeret i Lalandia Billund den 22 feb. 18.30
Kort, men som hørt og husket
Poul Bjerge ZF. |