Zonemøde i Zone 106c Øst
Dato: 7. februar 2008
Sted: Børkop Vandmølle, Vandmøllevej 4, 7080 Børkop
Velkomst ved ZF og præsentation af aftenens referent
ZF bød velkommen til alle fremmødte og til indlægsholderne, desværre var der et afbud fra aftenens referent, så derfor bliver referatet lavet af ZF og VZF i fællesskab
Der er 10 klubber ud af 17 repræsenteret med i alt 29 deltagere.
Klubberners sociale liv
Ivan Johansen, LC Kolding
Tog et meget humoristisk udgangspunkt i familierne som de har udviklet og forandret sig over årene, en virkelighed som også Lions medlemmerne må erkende, tingene er anderledes end de var for mange år siden.
Sat lidt på spidsen må tilbuddet fra Lions være for ringe når man vælger at blive hjemme, det kan måske være fordi klubbernes egen opfattelse af ”Profil” ikke stemmer overens med hvad der sker i praksis.
Der skal selvfølgelig være fælles fodslaw, men kun hvis vi kan sidde ned.
Der skal tages godt imod nye Lions medlemmer og give dem plads til at arbejde og prøve nye ideer.
”Det er nemmere at tæmme en vild laks end at puste liv i en død sild”
Ivan kom med ideer til at lave målsætninger for de forskellige udvalg, så alle ved hvad der arbejdes hen imod.
Jørgen Vestergård Knudsen,LC Tørring-Uldum
Fortalte om livet i klubben, hvor den sociale dimension er meget vigtig og en forudsætning for at der kan laves humanitært arbejde. Det er klart at også selve aktiviteterne giver en meget stor mulighed for at styrke de sociale relationer der er i klubben. Madlavningsaftenen hvor der kokkereres til glæde for medlemmerne og Damerne er en aften hvor der næsten uden undtagelse er fuldt fremmøde.
Alice Bjørnlund, LC Vejle Thyra
En helt ny klub, uden de gamle mænd som Ivan fortalte om og en meget fin aldersspredning, ingen gamle vaner men et stort engagement og høj aktivitet for at bygge traditioner op sammen med kendskabet til hinanden i klubben.
Debat og forslag
Indlæg om livet i klubber med både mænd og kvinder hvor dynamikken kan være helt anderledes, et emne som vist har været debatteret i mange klubber og vil blive det i lang tid endnu
LC Børkop efterlyser flere besøg af ZF og Distriktet for af styrke kontakten og kendskabet til Lionsarbejdet.
Forslag om at ZF samler programudvalgsformænd til møde om forslag og eventuelle foredragsholdere.
Indlæg besøg i andre klubber i årets program
Kan der laves løbende sammenkomster for klubberne i Zonen
Medlemsuddannelse, især for nye.
En dejlig og engageret debat og meningsudveksling, herligt
Medlemssituationen i klubberne
Der var ikke meget tid til en gennemgang af medlemssituationen fra Zonemødet den 13. september 2007, men alle er aktive i medlemshvervningen
Seminar d. 31. marts for nye Lions medlemmer med ledsagere og sponsorer, her er chancen for at deltage i et seminar der er anderledes en hvad der tidligere er lavet.
Husk at indflydelse i Lions Distrikt og Multipel er noget de enkelte medlemmer selv skal tage og det er velkomment
Campaign Sight First II status
Der er pr 15. januar indsamlet 3.745.226 kr. og målsætningen var ca. 6.2 mill kr. så der er et stykke endnu, men det viser også hvad vi kan i Lions når vi arbejder på samme mål.
I Zonen var status i december at der var indbetalt 123.040 kr. mod en målsætning på 386.000 kr.
For at resultatet bliver så godt for både vores Zone og det Danske Multipel samlet, skal alle indbetalinger være gjort senest 1. april for at det kan nå at blive registreret rigtigt, senere indbetalinger bliver naturligvis også brugt til CSFII med det tæller måske ikke med i statistikken, så alle klubber skal lige se efter hvordan status er med indbetalinger og målsætning og få lavet indbetalingerne
Husk besked med indbetalingen på konto nr: 6845-416794, at det er til CSFII, klubbens navn og besked til Flemming Buhl.
Den ny DVD på dansk er desværre forsinket men den kan ses på Lions Office.
Fulton sejler med Blinde og svagtseende op til årsmødet i juni, hvis der i klubberne er kendskab til en kandidat til turen, et ungt menneske mellem 17 og 20 år, svagtseende eller blind, kan de indstille vedkommende til Flemming Larsen
Valg af VZF
Vi er så heldige at Alice Bjørnlund fra LC Thyra stillede op og blev valgt med applaus, så vi kan være sikre på at arbejdet i Zone Øst sker med engagement og nye ideer.
Eventuelt
Distriktsmødet i Haderslev den 26. april
Årsmødet i Randers 7. juni
Distrikts Golf i Give den 30. maj. Information er sendt også til klubberne.
Kommunikation på mail, det vil være fremtiden også for Lions, så vi kan lige så godt tage imod de fordele det giver, bruge dem og indstille os på at ”gode gamle dage” ikke kommer igen på dette område.
|